De to projekter er tæt knyttet sammen og der er ingen tvivl om at de to projekter har haft synergieffekt på hinanden. Projekterne har "født" idéer ind i hinanden, forstået på den måde, at det føles som om de tilsammen har skabt en helhed og en "overordnethed" i forhold til større skriftlig opgave.

Baggrunden og historien bag gymnasieprojektet under DDN har sigtet mod at inspirere gymnasierne til at arbejde i teams, arbejde procesorienteret og i netværk og vidensdeling som en af de vigtigste faktorer, som skal komme ud af dette projekt, hvilket blev understreget af Dorte M. Stigaard (Direktør for U&K) på gymnasiekonferencen på Nørresundby Gymnasium i september 2002.

Som gymnasiebibliotekar sidder man alene og det er umuligt at være helt opdateret på alle fagområder mht. nye bøger, opslagsværker og gode Internetressourcer. Derfor ideen om bibliotekarteams på 2-3 personer indenfor udvalgte fagområder. Hver bibliotekar vælger sig så ind på 2-3 emneområder. Lokalt kan det enkelte team samarbejde eller konferere med en gymnasielærer indenfor faget. Dialogen kan styrke det tværfaglige samarbejde omkring opbygning af elevernes informationskompetencer.

Efterfølgende var der ønsket om at få lavet workshops og kurser for de øvrige bibliotekarer i gruppen, således at alle bliver opdaterede indenfor de udvalgte fagområder og den enkelte gymnasiebibliotekar kan overveje relevante tilbud om workshops og kurser i relation til skolens øvrige liv via målrettede kurser eller projekter, der rummer informationssøgning, -strategi og opgaver.

Endvidere skulle der etableres en hjemmeside under DDN.

I dag laves som regel vejledning i forbindelse med introforløb samt 1. og 2.g-opgaver..

Mange steder laves Internet- og informationssøgningskurser for eleverne af gymnasiebibliotekaren i samarbejde med lærerne ud fra et aftalt emne og temaforløb.

På nogle gymnasier er der lavet kurser i informationssøgning for lærerne af varierende indhold og omfang med positive tilbagemeldinger.

Den større skriftlige opgave fordeler sig i 3 g. og 2 HF på tværs af fag og det er svært at få mulighed for at give alle klasserne instruktion i principperne for rationel informationssøgning og databasesøgning, da klassernes lærere hver især har svært ved at afse timer til dette - i modsætning til 1. og 2.g, hvor det jo begrænser sig til et enkelt fag og dermed en enkelt lærer for hver klasse.

Derfor projektet med vejledningsforløb for at sikre, at eleverne bliver mere selvhjulpne og øge elevernes eget ansvar for at søge, vælge og sortere i materialer indenfor det valgte emne inden de søger hjælp til fremskaffelse af materialet. Eleverne vil med andre ord være metodisk bedre rustet og klædt på til informations- og materialefremskaffelse.

• Oprettelse af teams og bygning af teamstruktur med gymnasiebibliotekarer, der samarbejder på tværs af institutionerne og derigennem opbygger specialistviden indenfor udvalgte emne- og fagområder.

Dette er til fulde opfyldt. Der er lavet nogle hovedgrupper indenfor udvalgte emner, hvor man er gået sammen på tværs af institutionerne om at udvikle viden, vejledning, undervisningsmaterialer og kurser i søgeteknik. Samtidig betyder arbejdet i teams, at gymnasiebibliotekargruppen har fået/ skabt grundlag for specialister, der løbende holder sig orienteret og videreformidler viden mht. opslagsværker, centrale værker og Internetressourcer mv. indenfor de forskellige fagområder. Muligheden for fordybelse i 2 – 3 udvalgte fagområder er af samtlige deltagerere oplevet som noget positivt. Listen over fag- og teamområder samt tovholdere kan ses på hjemmesiden: http://fc.aalborghus.dk/~MS/ddn

First Class-konferencesystemet (FC) under DDN har virket som en velkommen og naturlig forlængelse af bibliotekarernes arbejdsform. FC har virket fuldt ud som nyhedsorientering, ajourføring og arbejdsforum for bibliotekarerne. Oversigt over materialerne indenfor fag- og teamområderne kan ligeledes ses på gymnasiebibliotekarernes hjemmeside. Der har været afholdt workshops på 4 møder, hvor gymnasiebibliotekarerne har undervist og orienteret om de udvalgte materialer samt overvejelserne for udvælgelsen indenfor de enkelte områder.

Der er planlagt et videre arbejde med teams og bytte af teamområder om et par år for at sikre fornyelse og valg af andre områder, som den enkelte interesserer sig for eller som måske er et væsentligt område på netop det gymnasium, hvor vedkommende er ansat.

• Videreformidling til elever og lærere på institutionerne

Den viden, gymnasiebibliotekarerne har opsamlet, er det vigtigt at holde sig for øje i sidste ende kommer lærerne og eleverne på samtlige gymnasier til gode i form af en vidensbank, der formidles videre til lærere og elever og som samtidig understøtter det samarbejde lærer og bibliotekar arbejder på at udvikle omkring understøttelse og udvikling af elevernes informationskompetencer. Eleverne har allerede mærket effekten i form af de kurser, der er blevet afholdt i forbindelse med de større skriftlig opgaver og adskillige lærere har bedt om henvisning til hjemmesiden eller har fået tilsendt oversigten over den materialesamling, der er relevant for deres fag. En yderligere udbygning af dette vil helt sikkert finde sted såvel i forhold til de andre skriftlige opgaver, som til konkrete projekter på den enkelte institution.

At vise de store overordnede opslagsværker og oversigtsværker, biblioteksdatabaser samt portaler og dernæst supplere op med specielle baser indenfor de valgte områder.

Søgestrategi indenfor hovedemner og enkelte emner på nettet. Hvornår søger man i databaser og hvornår via søgemaskiner, hvilket netop er et af de punkter, som eleverne ikke er i stand til at skelne imellem.

Kildesortering og –vurdering af det fundne ikke at forveksle med kildekritik indenfor faget.

I arbejdsprocessen kan der konfereres eller samarbejdes med lærere indenfor faget.

Læreren og bibliotekaren er fælles om eleven i forhold til at sikre at informationssøgningsprocessen også højner vidensindsamlingen og sorteringen indenfor det enkelte fag.

Arbejdet i teams har styrket og udbygget tværfagligheden, vidensdelingen og det eksisterende samarbejde væsentligt på tværs af institutionerne. Det meget dybtgående arbejde i egne teams har medført en anden tilgang til forberedelsen af vejledningerne i andre fag. Projektarbejdet har givet mulighed for at drøfte og udvikle en ny metodisk tilgang til forberedelse af vejledning i informationssøgning. Det har været rart at kunne fordybe sig og sammen med teamstrukturen arbejde med informationskompetencebegrebet. Der har været arbejdet meget med en pædagogisk–didaktisk indgang til såvel emnerne i teamstrukturen som den efterfølgende vejledning i forhold til eleverne. Dette har ført til en væsentlig fælles udvikling indenfor dette område mht. strategier i vejledningsforløbene og almene pædagogiske overvejelser.

Til opbygning af det faglige har der været et foredrag ved Ole Wøide, studievejleder, og Ane Marie Holmehave om principperne og overvejelserne bag et projekt for opbygning af HF-kursisternes informationskompetencer gennem et forløb i faget dansk A-niveau. En studietur til Nordfyns Gymnasium for at se på det refleksive læringsmiljø. Der er blevet uddelt materialer og skrevet oplæg fra foredrag, kurser og konferencer samt åbent universitet på Danmarks Biblioteksskole omkring informationssøgning, -strategier, - principper og informationskompetencer samt skønlitteratur. Endvidere er der blevet afholdt i et kursus i statistik for bibliotekarerne, og der er planlagt et foredrag af Carsten Nielsen om historieprojektet i Brønderslev samt de principper og overvejelser, der ligger til grund herfor. På grund af tidsmæssige problemer vil det sidste foredrag dog først finde sted i 2004. Endelig er der på gymnasiebibliotekarernes initiativ planlagt et foredrag om informationskompetence med Anette Skov, Lektor fra Danmarks Biblioteksskole i 2004 for uddannelsesbibliotekarer i Nordjyllands og Viborg Amter.

Brugen af FC er blevet en naturlig del af hverdagen, der bruges flere gange dagligt med vidensdeling, såsom referater, oplæg, diskussion og gensidig hjælp til efterlysning af materialer til opgaver mv., drøftelser og orientering omkring f.eks. baseproblemer, tips, links, nyheder fra biblioteks- og gymnasieverdenen og fungerer derudover som kontakt med smånyheder og andet bibliotekarerne imellem.

Samarbejdet med lærerne har de fleste steder fungeret rigtig godt med positive tilbagemeldinger og ofte ønsket om at få tilsendt adressen på hjemmesiden eller oversigten over den enkelte lærers fag. Nogle steder har lærerne taget imod tilbuddet om en workshop for lærergruppen indenfor et fagområde. Dog må det siges at enkelte faglærere ikke har kunnet se det relevante i projektet i forhold til deres fag. Men i det store og hele har projektet på mange områder virket som en katalysator for yderligere udvikling af samarbejdet.

Meget af dette er nået, men mht. udviklingen af samarbejdet med lærerne indenfor teamstrukturen, så er det noget, der skal arbejdes videre med, og en længere tidshorisont på 2 – 3 år ville have givet arbejdsformen med vejledningsforløb bedre tid til at blive implementeret. Der er skabt basis for grundmodeller til vejledningsforløb samt et særdeles godt og brugbart baggrundsmateriale.

Anette Lorentzen (AUC) påpegede i sit oplæg på gymnasiekonferencen i Nørresundby vigtigheden af at "det vundne resultat skal formidles via samarbejde i projekter, netværkskommunikation, og information" for ikke risikere at det blot skal ende som en krusning på vandet men at afsmitningen derfor skal nurses via dokumenter, konkret samarbejde, ressourcer til webredaktion, strategisk og operationel prioritering.

Disse forventninger til fremtiden har gode muligheder for blive gennemført.

Med teamstrukturen er oprettet en fremtidssikret struktur til at vedligeholde og videreudvikle vidensdelingen indenfor såvel de udvalgte områder, samt oprettelse af nye emneområder. Hvis en person rejser er der stadig et par stykker til at vedligeholde området og oplære en ny.

Endvidere har det samtidig for gymnasiebibliotekarerne været "forarbejdet" til at blive fagreferenter til en eventuel gymnasiebiblioteksportal. Materiale- og linksamlingen er et solidt grundlag for oprettelsen af den gymnasiebiblioteksportal det rådgivende udvalg for gymnasiebibliotekarerne i Nordjyllands Amt har drøftet.

Selve vejledningens form er blevet "strammere" og niveauet højnet. Der er gennem de mange diskussioner i gruppen blevet anledning til højere grad af pædagogisk refleksion om form og indhold. Der er skabt basis for grundmodeller til vejledningsforløb samt et særdeles godt og brugbart baggrundsmateriale, som på sigt kan resultere i en struktur for komplette progressive kursusforløb fra 1. – 3. g. og 1. – 2. HF. Et fremtidigt arbejdsområde vil blive at sikre dette forløb som en naturlig del af det arbejde der skal foregå med at udbygge elevernes studiekompetencer.

Hjemmesiden lavet af gymnasiebibliotekaren på Aalborghus har været et godt og synligt sted at arbejde ud fra til begge projekter, men der skal bruges tid på at overveje hvad vi vil med siden fremover, hvad den skal bruges til og ikke mindst strukturen. Vi har haft mange besøg og forespørgsler fra kollegaer i andre amter.

Opfriskning af emneafgræsning, søgestrategier indenfor diverse materialer via databaser og Internettet til at sikre at eleverne bliver mere selvhjulpne og øge deres eget ansvar for at søge, vælge og sortere i materialer indenfor det valgte emne, inden de søger hjælp til fremskaffelse af materialet. Eleverne skal med andre ord være metodisk bedre rustet og klædt på til informations- og materialefremskaffelse.

Forløbet skal endvidere også sikre eleverne en klar forståelse af låneveje, dvs. til hvem og hvor henvender man sig først og dernæst muligheder for selv f.eks. at besøge et universitetsbibliotek samt ikke mindst at man f.eks. ikke dobbeltbestiller og beder om det samme materiale på flere biblioteker og derved belaster systemet unødigt.

Et tværinstitutionelt samarbejde bibliotekarerne imellem dels via FC og dels via møder der giver et fælles grundlag for undervisning af eleverne i Nordjyllands Amt i informationsøgning og søgestrategier samt mulighed for erfaringsudveksling i et samtidigt forløb.

At eleverne og kursisterne på grundlag af tidligere års og ekstra introforløb i 3. g og 2. HF er i stand til:

• at opstille en søgestrategi
• - at kunne tænke i delemner og overordnede emner
• - at kunne afgrænse og udvide søgningen indenfor et givet emne

• at benytte de mest nødvendige og gænge søgeteknikker
• at kunne betjene sig af søgeredskabernes emneklassifikation for at finde informationer
• at kende til databasers opbygning for at kunne anvende søgeredskaberne
• at kunne foretage trunkering for at kunne økonomisere med søgninger
• at kunne anvende kombinationsregler
• at kunne begrænse og præcisere sine søgninger til f.eks. bestemte publikationer, sprog eller udgivende organisationer
• at kunne sortere og vælge i de fundne muligheder og materialer

• at kunne bruge bibliotekerne og andre informationscentre samt kende til lånevejene
• at kunne bruge uddannelsesbiblioteket, dets søgemuligheder og materialer
• at være orienteret og klar over låneveje indenfor bibliotekssystemet og
• at kunne bruge andre bibliotekers søgesystemer

.

For 3.g. og 2.HF-vejledningerne har forløbet været meget forskelligt.

Der blevet lavet et introduktionsbrev, der blev lagt ud på konferencen, som efterfølgende blev sendt ud til og brugt i forhold til biblioteksudvalg, pædagogiske råd og udvalg.

På mange gymnasier har der været en rigtig god opbakning fra ledelse og lærerkollegie.

Formen har været meget forskellig. På Aalborg Katedralskole har bibliotekaren lavet et vejledningsforløb til 3.g i samarbejde med religionslærerne, først i brugen af søgestrategier i forhold til de fysiske materialer og dernæst i forhold til virtuelle søgemuligheder og kilder. Efterfølgende blev der lavet kurser i forhold HF-kursisterne og endelig blev der efter lærerønske lavet søgekursus for lærerne i forbindelse med den større skriftlige opgave, således at alle parter var velorienterede. Hele forløbet er oplevet som en markant forbedring og udvikling med en flot opbakning fra biblioteksudvalget. Vurderingen fra religionslærergruppen var bl.a.:

"Kurset var yderst veltilrettelagt – med en god blanding af biblioteksfaglig orientering og praktiske øvelser ved computeren - og det er mit skøn, at eleverne havde stort udbytte af de to timer. Et udbytte, som de vil kunne trække på i forbindelse med deres 3.årsopgave, men også i andre sammenhænge – f.eks. i forbindelse med videregående studier."

I Hobro blev sagen drøftet og bakket op i biblioteksudvalget med følgende kommentarer: "Vi hæftede os især ved den evt. sidegevinst der kunne ligge i at kunne præsentere elever for viften af muligheder INDEN valg af opgaveområde. Det vil være en stor pædagogisk gevinst hvis eleverne kunne føle sig sikre i at bevæge sig uden for de traditionelle valg: dansk og historie og det kunne en solid faglig præsentation af søgemuligheder og særfaglige ressourcer være medvirkende til." Desværre var dette ikke muligt i år, men alle klasser har efter valget af fag fået vejledninger med udgangspunkt i fagene historie og biologi. Der er planlagt at arbejde videre med at udvikle biblioteksprofilen efter succesen med vejledningsforløbene.

På Vesthimmerlands Gymnasium i Aars blev der skemalagt introduktionsforløb forud for 3. g´s større skriftlige opgave. Efterfølgende fik eleverne tilbud om særlige introduktioner i forhold til fagene. Der blev lavet forløb i forhold til historie, musik, engelsk og tysk. For de sidste 3 fags vedkommende aftalte eleverne selv med gymnasiebibliotekaren og fik et forløb efter skoletid, da det kneb med at finde frie fælles timer til fagene. Samtidig blev der afholdt fællesforløb med vejledning i projekt- og opgaveskrivning med oplægsholdere fra Rhetorica. På HF i Ranum blev der givet vejledningsforløb til begge klasser og et ekstra udvidet forløb i forhold til engelsk. Der var så få elever i forhold til de andre enkelte fag, at disse har fået særlige aftaler om vejledning i søgestrategier til Internetressourcer. Der har kunnet spores en markant kvalitativ forskel i elevernes søgeadfærd og søgekriterier. Ledelsens og lærernes opbakning med skemalægning og støtte til vejledningsforløbene har bidraget væsentligt til profilering i forhold til eleverne.

Aalborg Studenterkursus har arbejdet med en form, der skal ses som et forsøg på at ramme den informationssøgning til større skriftlig opgave, der foregår i sidste øjeblik. Bibliotekets åbningstid blev i december udvidet med 3 timer ugentligt med tilbud om vejledning i søgeteknik med fokus på eget emne i hele åbningstiden. I praksis blev minikurserne ikke det store tilløbsstykke. I stedet formede de sig som individuelle vejledninger eller vejledninger i små grupper, samme indhold, mere komprimeret med fokus på den individuelle opgave og med konkret og relevant resultat. Formen kan med fordel gentages løbende i workshop-form, f.eks. i forbindelse med projekter. Den udvidede åbningstid blev i høj grad udnyttet til at give søgevejledningen et generelt søgeteknisk perspektiv.

På de andre gymnasier, som f.eks. Støvring, Dronninglund og Frederikshavn blev der også skemalagt vejledningsforløb. Tilbagemeldingerne omkring elevernes oplevelse af kurserne er særdeles positive og det samme gælder gymnasiebibliotekarernes oplevelse af elevernes søgeteknik og søgeadfærd, som absolut kvalitativt bedre i forhold til tidligere år.

På 3 gymnasier var der ikke den store opmærksomhed overfor tilbuddet om vejledningsforløb og der blev afviklet få eller slet ingen, hvilket kan skyldes den korte tidsfrist, manglede samarbejde med PR og ubesat lederstilling mv.

Hvorvidt og hvordan vejledningsforløbene er blevet afviklet har med andre ord været meget afhængig af ledelse, biblioteksudvalg, pædagogisk råd og de enkelte lærere.

Projektet opleves overordnet som at have bidraget væsentligt til en udbygning af samarbejdet med lærerne (især om udvikling af elevernes informationskompetence).

Elevernes søgeteknik og søgeadfærd opleves markant kvalitativt bedre i forhold til tidligere år og med opfyldelse af mange af de forventninger, der var sat op.

• får udbygget samarbejdet
• i fællesskab og på amtsplan via møder og FC udvekslet erfaringer
• får diskuteret og udviklet et fælles grundlag og principper som udgangspunkt for undervisningen og opbygningen af elevernes informationskompetencer i amtets gymnasier.

"Den nordjyske model" er kendetegnet ved, at gymnasiebibliotekarerne i Nordjyllands Amt for de flestes vedkommende er ansat direkte på gymnasierne og resten "leaset" fra Det nordjyske Landsbibliotek. Gymnasiebibliotekargruppen har oparbejdet et godt fagligt netværk, hvilket har været en væsentlig forudsætning for projekternes succes.

Projektet har i forløbet understreget den store forskel der er på uddannelsesbibliotekarens og folkebibliotekarens opgaver. Gymnasiebibliotekaren skal i samarbejde med lærerne vejlede og hjælpe eleverne i søgeprocessen og sikre at eleven har forstået vigtigheden af denne samt at eleven bliver i stand til kunne gennemføre en søgeproces kvalitativt som en væsentlig del af studiekompetencen, hvilket kræver et længere og sammenhængende forløb og samarbejde med læreren skoletiden igennem. Bibliotekaren på folkebiblioteket opfatter eleven som et enkeltstående tilfælde, finder og skaffer materialet uden at kunne sikre (eller have tid hertil) at eleven har gennemført en søgeproces med en kvalitativ udvælgelse af ønsket materiale.

Succesen i de klasser, der har fået vejledningsforløbet, med en markant kvalitativ forskel, gør at vi i gymnasiebibliotekargruppen fremover i højere grad bruger tid på denne form for arbejde.

Fremtidsperspektiverne kunne også dels være at udarbejde en model for måling af elevernes informationskompetence, som er beskrevet af Peter Gorm Larsen og Anette Skov, Danmarks Biblioteksskole, og dels at arbejde med at bygge bro over til universiteterne; konkret i Nordjylland form af et samarbejde med f.eks. SWIM-projektet i Aalborg.

• Projekterne har "født" idéer ind i hinanden, forstået på den måde, at det føles som om de tilsammen har skabt en helhed og en "overordnethed" i forhold til større skriftlig opgave.

• Der har været arbejdet meget med en pædagogisk –didaktisk indgang til såvel emnerne i teamstrukturen og den efterfølgende vejledning. Dette har ført til en væsentlig fælles udvikling indenfor dette område mht. strategier i vejledningsforløbene og almene pædagogiske overvejelser.

• Projektet understreger også den store forskel der er på uddannelsesbibliotekarens og folkebibliotekarens opgaver. Vi vil fremover i højere grad bruge tid på denne form for arbejde. Der er ingen tvivl om at dette vil være i overensstemmelse med intentionerne i den nye gymnasie- og HF-reform.

• Det er meget spændende og vigtigt at få de erfaringer frem, der er ved de at lave de fagbaserede undervisningsforløb. Disse erfaringer kan måske også bidrage til arbejdet omkring den nye gymnasie- og HF-reform.

• DDN-projekterne har bidraget væsentligt til en udbygning af samarbejdet med lærerne.

• Det at gymnasierne som institutioner har givet rum til at gymnasiebibliotekarerne kunne deltage i DDN gennem projekterne har bidraget til at gymnasiebibliotekarerne er blevet yderligere integreret i de centrale opgaver omkring elevernes studiekompetencer.

• Hjemmesiden har været et godt og synligt sted, med mange tilbagemeldinger efter besøg fra kollegaer fra andre amter, men der skal bruges tid på at overveje hvad vi vil med siden fremover, hvad den skal bruges til og ikke mindst strukturen.

• Der er fra flere læreres side givet udtryk for at gymnasiebibliotekarens kultur og tradition for vidensdeling samt tværinstitutionelt og projektorienteret samarbejde har været et væsentligt bidrag – ikke kun i forhold til de konkrete projekter - men også på sigt i forhold til gymnasiebibliotekarernes fremtidige roller som bidragydere og samarbejdspartnere, også her i forhold til den nye gymnasie- og HF-reform.

• Fremtidsperspektiverne kunne dels være at udarbejde en model for måling af elevernes informationskompetence, som er beskrevet af Peter Gorm Larsen og Anette Skov, Danmarks Biblioteksskole, og dels at arbejde med at "bygge bro" over til universiteterne; konkret i Nordjylland i form af et samarbejde med f.eks. SWIM-projektet i Aalborg. Der har endvidere været arbejdet seriøst med tanken om en fælles gymnasiebiblioteksportal, bl.a. i det rådgivende udvalg for gymnasiebibliotekarerne i Nordjyllands Amt. Det kunne være oplagt at basere en sådan portal på det arbejde der er lavet i bibliotekarteams-projektet.

• Med teamstrukturen er oprettet en fremtidssikret struktur til at vedligeholde og videreudvikle vidensdelingen indenfor såvel de udvalgte områder, samt oprettelse af nye emneområder.

• Arbejdet i teams har styrket og udbygget tværfagligheden, vidensdelingen og det eksisterende samarbejde væsentligt på tværs af institutionerne.

• First Class-konferencesystemet har virket som en velkommen og naturlig forlængelse af bibliotekarernes arbejdsform. Den er blevet en naturlig del af hverdagen, der bruges flere gange dagligt med vidensdeling og gensidig hjælp. Kort og populært sagt: i stedet for at trække på 1 hjernes viden gives der mulighed for at trække på 13.

• Materiale- og linksamlingen er et solidt grundlag for oprettelsen af den gymnasiebiblioteksportal det rådgivende udvalg har drøftet.

• Projektarbejdet har givet en ny metodisk tilgang til forberedelse af vejledning i informationssøgning. Det meget dybtgående arbejde i egne teams har medført en anden tilgang til forberedelsen af vejledningerne i andre fag.

• Selve vejledningens form er blevet "strammere" og niveauet højnet. Der er gennem de mange diskussioner i gruppen blevet anledning til højere grad af pædagogisk refleksion om form og indhold.

• Der er skabt basis for grundmodeller til vejledningsforløb samt et særdeles godt og brugbart baggrundsmateriale, som på sigt kan resultere i en struktur for komplette progressive kursusforløb fra 1. – 3. g. og 1. – 2. HF. Et fremtidigt arbejdsområde vil blive at sikre dette forløb som en naturlig del af det arbejde der skal foregå med at udbygge elevernes studiekompetencer.

• En længere tidshorisont på 2 – 3 år ville have givet arbejdsformen med vejledningsforløb til større skriftlig opgave bedre tid til at blive implementeret. Ikke alle gymnasier nåede at give vejledningsforløb og til alle klasser, men der blev givet vejledningsforløb til alle klasser på flere af gymnasierne. På et par gymnasier blev der også efter ønske givet introduktion til lærerne. Der er imidlertid ingen tvivl om at det vil blive gentaget og udvidet til næste år.

• Hos de klasser, der har modtaget vejledningsforløbet har der i høj grad kunnet mærkes en forskel i valg af søgning efter materialer i retning af det kvalitative og selektive.

• De udfoldede vejledningsforløb i informationssøgning vil kræve tid og forberedelse, da opdatering og løbende tilpasning ikke kommer af sig selv. Et meget tættere samarbejde med lærerne er oplagt og nødvendigt, således at man kan opnå den trekantmodel for samarbejde med elev-lærer-bibliotekar , som lektor Knud Holch Andersen f.eks. har påpeget i sin artikel i Gymnasieskolen nr. 12, 2000.

På vegne af gymnasiebibliotekargruppen

ved Nordjyllands Amts gymnasier og HF-kurser i Nordjylland

Ane Marie Holmehave

Projektleder og gymnasiebibliotekar ved Vesthimmerlands Gymnasium og HF

15.12.2003

Brønderslev Gymnasium og HF: Lisbeth Andersen

Dronninglund Gymnasium: Carina Lauridsen

Frederikshavn Gymnasium og HF: Pernille Lisborg

Fjerritslev Gymnasium: Johan Bisgaard

Hjørring Gymnasium: Bo Rasmussen

Nørresundby Gymnasium og HF: Per Grevlund

Aalborg Katedralskole: Hanne Nedergaard

Aalborghus Gymnasium: Mads Sanderhoff

Hasseris Gymnasium: Annelise Rønnow

Aalborg Studenterkursus: Mariann Gustafsson

Støvring Gymnasium: Greta Laursen/ Ulla Kynde

Hobro Gymnasium: Ulla Kynde

Vesthimmerlands Gymnasium: Ane Marie Holmehave

HF i Ranum: Ane Marie Holmehave

Rapporten er sendt til:

Christian Larsen, Projektleder

Bibliotekarernes konference i First Class-konferencen under DDN

Det Rådgivende Udvalg vedrørende biblioteksbetjeningen på de almene gymnasier mv. i Nordjyllands Amt

Gunhild Bach Nielsen, formand for U&K-udvalget

Dorthe Stiggaard, direktør U&K-forvaltningen

Peter Müller, udviklingschef for VUC Nordjylland

Biblioteksstyrelsen

Rapporten er endvidere publiceret på hjemmesiden http://fc.aalborghus.dk/~MS/ddn